Ryg

Lændesmerter kan defineres som smerter i området, der strækker sig fra det nederste ribben til overgangen mellem balle og lår.

Smerter i lænden er den hyppigste form for smerter fra muskler og led, og er så almindelige, at godt halvdelen af alle voksne vil opleve at have lændesmerter i løbet af et år.

Ud af ti personer der rammes af lændesmerter, søger de fire behandling.

Rygsmerter er typisk smerter, man kan få i perioder. Hos langt de fleste bedres en episode med smerter markant i løbet af nogle uger og nogle episoder varer blot nogle få dage. For de fleste gælder det, at problemerne er der lidt altid af vekslende intensitet, eller smerterne kommer og går.

Efter 8-12 uger med smerter er der generelt ikke ret meget yderligere bedring, men rygsmerter opfører sig meget forskelligt fra person til person, så nogle vil komme sig efter at smerterne har stået på i lang tid.

Statens Institut for Folkesundhed skønner, at der i Danmark er ca. 1.3 millioner sygedage årligt, på grund af rygsmerter.

Mange dele i ryggen kan give smerter, fx muskler, led eller bruskskiverne mellem ryghvirvlerne (de skiver kaldes diskus og kan give smerter og så uden at der er tale om en diskusprolaps) og ofte kan det være umuligt at finde frem til præcist, hvor smerterne kommer fra. Den mest sandsynlige forklaring er, at det nok er en mere kompliceret proces, hvor mange af de ovennævnte strukturer kan være involveret i en ond cirkel. Det medfører at leddene i ryggen ikke kan bevæge sig frit, og det gør ondt.

læs og se mere på kiropraktorguiden.dk

Brystrygsmerter
Brystryggen er den del af ryggen, der strækker sig fra skulderåget til de nederste ribben.

Symptomet ’smerte fra brystryggen’ kan opleves meget forskelligt. For eksempel kan det hos nogle føles som om noget er i klemme i ryggen eller noget stikker i ryggen. Andre føler, at noget gør ondt i ryggen. Man kan også føle det, som om der er noget, der spænder eller gør ondt under skulderbladene eller, som der er noget, der trækker om eller mærkes på forsiden af brystkassen.

Endelig kan smerterne også føles som en ’pressen’ for brystet.

læs og se mere på kiropraktorguiden.dk