Smerter i ryggen er et vigtigt advarselssystem, som oftest fører patienten til undersøgelse og behandling. Typisk stammer smerterne i ryggen fra led og / eller muskler. Hver eneste hvirvel er sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale bevægelighed ændres til unormalt, sendes der besked via nerven fra kapslen omkring bueleddet til hjernen, hvor dette kan opleves som bl.a smerter eller sovende fornemmelser.
Bruskskiverne er de stødabsorberende skiver, som findes mellem ryghvirvlerne. Den yderste tredjedel af bruskskiven indeholder nervefibre, og rygsmerter kan således også stamme herfra. Er der en bule på bruskskiven opstår der et tryk på nerven ned i f.eks. benet, hvilket kan give svære smerter.
Endelig optræder der hos næsten alle patienter med smerter en psykisk påvirkning, som forårsager muskelspændinger og dermed smerte.
Ofte kommer smerterne nemlig fra flere dele af ryggen. Uanset om smerterne kommer fra bueled, bruskskiver eller en bule på diskus og uanset hvor stor den psykiske påvirkning er, giver ondt i ryggen anledning til spændinger i musklerne. Endelig kan rygsmerter også stamme direkte fra én muskel eller rygsøjlen alene.

Nej. Erfaringen viser, at patienten, der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler stort ubehag ved behandlingen, men føler sig bedre tilpas, mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen. Erfaringen viser også, at det er de nye patienter, der synes kiropraktisk behandling kan gøre lidt ondt. Hvis man er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler nemmere ubehag.

Kiropraktisk behandling er den mest effektive og samtidig mest skånsomme behandling af gener fra bevægeapparatet. Videnskabeligt er det bevist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser (lidelser i kroppens muskler og led) og samtidig er bivirkningerne minimale. Før kiropraktoren går i gang med selve behandlingen, foretages en grundig undersøgelse af patienten for at udelukke evt. andre sygdomme.

For mange mennesker er den knæklyd, der opstår ved manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd, der kommer, når man “knækker” fingre eller laver en dyb knæbøjning, og det så knager fra knæene! Som regel gør det ikke ondt, leddene får blot en følelse af lethed og bedre bevægelighed.
Når et led manipuleres, øges bevægeligheden af leddet. I leddet findes en ledvæske med ophobede gasarter, som frigives når leddet løsnes. Derved opstår den lille “eksplosion”, som man hører som en knæklyd.

Nej. Kiropraktoren behandler kun de led, der ved en kiropraktisk undersøgelse, viser at have nedsat bevægelighed, og som kan bedres ved en behandling.
Derfor kan man også opleve, at kiropraktoren ikke altid behandler ens mest smertefulde område, men et andet sted, hvis problemet viser sig at komme derfra.
Led der har nedsat bevægelighed, har en tendens til at udvikle slid hurtigere end velfungerende led.

Kiropraktorer er specialister i smerter, som kommer fra kroppens muskler og led. Dvs. at en kiropraktor kan hjælpe personer som har smerter fra nakke, ryg, skulder, albuer, hænder, hofter, knæ og fødder.

I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere. Hvor mange behandlinger der kræves, vurderes individuelt fra person til person og fra den ene behandling til den næste, alt efter hvor hurtigt der indtræffer en bedring i patientens fysiske tilstand.

Hvor ofte en behandling er tiltrængt afgøres af bevægeligheden i rygsøjlen eller det pågældende led i arme eller ben. Hvis der er nedsat bevægelighed (HYPOmobilitet ) i et led, kan det være gavnligt med en manipulation. Er der normal bevægelighed eller for meget bevægelighed (HYPERmobilitet ) i et led, vil en kiropraktor ikke behandle leddet.
Behandlingen ledsages også ofte af rådgivning om den bedste motion og om det forebyggende aspekt i stærke og smidige muskler.

Nej. Det er ikke et krav, at man skal have en henvisning for at konsultere en kiropraktor. Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med den respektive læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, samt evt. videre henvisning osv.

Nej. Hvad enten man har en henvisning eller ej er prisen den samme for alle. Kiropraktorerne er godkendt af den offentlige sygesikring, som yder tilskud til alle patienters behandling efter et fastlagt enhedssystem.

Ja. Kiropraktorer er godkendt af den offentlige sygesikring, som yder tilskud til alle patienters behandling efter et fastlagt enhedssystem. Desuden yder forsikringen ”danmark” tilskud til kiropraktisk behandling.

Alt efter hvilken klinisk ydelse der gives, tages honorarer ifølge overenskomst mellem Dansk Kiropraktor Forening og Den Offentlige Sygesikring.

Ja. Kiropraktorer er autoriseret af sundhedsstyrelsen – ligesom læger og tandlæger.

Ja. Der er flere videnskabelige undersøgelser der har bevist en effekt af kiropraktisk behandling. I disse undersøgelser har man fundet frem til, at den bedste behandling til akutte (kortvarige) smerter er kiropraktisk behandling og at den bedste behandling af længerevarende smerter (mere end 3 måneder) er kiropraktisk behandling kombineret med styrketræning.

Den bedste førstehjælpsbehandling, man kan give sig selv, er oftest at nedkøle det smertende område med en ispakning i ca. 15 min samt at tage nogle håndkøbs smertestillende tabletter, f.eks. Ipren, Ibumetin etc.
Trykaflastning af det pågældende led kan i starten lindre men forholdsvist hurtigt gælder det ofte om at komme på benene og i bevægelse.

Alle kan behandles af en kiropraktor! Kiropraktoren vil altid vælge en behandlingsform ud fra blandt andet patientens alder, problem og sundhedstilstand. Det vil sige, at kiropraktoren kan vælge at lave en mere blid kiropraktisk behandling, hvilket kan være tilfældet hos f.eks. spædbørn og personer med knogleskørhed.

Ja. Behandlingen af spædbørn og børn er tilpasset deres bløde muskler og led. Det vil sige, at behandlingen består af lette tryk, massage og blid bevægelse af led. Dette er normalt ikke forbundet med gener eller ubehag for barnet.

Ja. Nyfødte kan udsættes for en voldsom belastning under fødslen, der kan resultere i stive led og muskler. Det er vigtigt at huske på, at en fødsel er en fint koordineret proces, og sker der afvigelser fra det normale forløb, kan der være en risiko for at barnet kan få trykket kranie, nakke eller ryg uhensigtsmæssigt meget under fødslen. Dette kan resultere i smerter eller ubehag hos barnet, som f.eks. kan vise sig i form af øget gråd. Det kan være svært for forældre selv at afgøre, om barnets gråd skyldes mavepine eller f.eks. ondt i ryg eller nakke. Det er derfor en god idé at få undersøgt dit nyfødte barn hos en kiropraktor, som vil kunne afgøre dette.

Ja, faktisk kan man blive behandlet helt op til vandet går!
I en graviditet sker der store kropslige ændringer, og muskler og led udsættes for nye belastninger efterhånden som barnet vokser.
Derfor er det en god ide at holde sig i form under graviditeten, s åman fysisk kan klare de ekstra kilo , der løber på undervejs og bedre kan tilpasse sig bl.a. den ændrede kropsholdning .
Kiropraktisk behandling kan i visse tilfælde lindre og aflaste de smertende led og muskler, som kan opstå under en graviditet. Behandlingen tager hensyn til og udgangspunkt i kvindens almindelige helbredstilstand og graviditetens forløb, og der kan arbejdes med både muskler og led samt gives råd om øvelser og korrekt brug af kroppen.
Behandlingen kan foregå siddende, liggende på maven, siden eller på ryggen, da man tager hensyn til mavens størrelse, og hvordan det er mest behageligt for den gravide.